Sunde knogler

Vores skelet er opbygget af knogler, som har mange vigtige funktioner, bl.a. depot for kroppens kalk (calcium). Skelettet fungerer som støtte for muskler og sener og beskytter vores indre organer mod skader. Ribbenene beskytter fx hjertet og lungerne, og kraniet beskytter hjernen. Knoglevævet består af bindevæv (kollagen), hvorpå der er bundet calcium. Kollagen giver knoglerne elasticitet, men calcium giver styrke. Begge dele er vigtige for knoglernes beskyttelse mod brud.

Knoglevævet fungerer som lager for calcium og indeholder faktisk 99% af kroppens calcium. Calcium findes også i blodet. Calcium-mængden i blodet har betydning for en lang række celler, herunder muskelceller.

Knoglevæv er aktivt og levende væv

Knoglevæv er aktivt og levende væv, hvilket betyder, at knoglevævet udskiftes gennem livet. Udskiftningen foregår ved, at det ældre knoglevæv nedbrydes, og nyt knoglevæv bliver dannet på det samme sted. Hvert år udskiftes ca. 10-15 % af knoglevævet hos en voksne. Det tager derfor ca. 7 år for kroppen at udskifte alle knogleceller.

Fra vi bliver født til 25-30 års alderen vokser knoglerne og bliver større og stærkere. Fra 30 års alderen og resten af livet mister vi alle en del af vores knoglevæv.

I knoglevævet findes knoglecellerne, de knoglenedbrydende celler (osteoclaster) og de knogledannende celler (osteoblaster). Et tæt samarbejde mellem disse to celletyper sikrer, at knoglevævet hele tiden kan fornyes og dermed bevarer smidighed og styrke.

Udskiftningen af knoglevæv har to formål:

  • Sikre at knoglevævet holder sig stærkt, ved konstant at reparere små skader, som hele tiden opstår.
  • Sikre at resten af kroppen får adgang til calcium fra knoglevævet.

Sunde knogler

Knoglevævet hos voksne og ældre

Mennesket opnår sin maksimale knoglemasse i 25-30 års alderen. Herefter mister både mænd og kvinder ½-1% knoglevæv om året resten af livet. Dog mister kvinder en del mere omkring overgangsalderen.

Dette er et helt naturligt, aldersbetinget knogletab, som skyldes, at de knogledannende celler (osteoblaster) ikke længere er i stand til at reparere de huller i knoglevævet, som de knoglenedbrydende celler (osteoclaster) laver.

COLOURBOX10626001_red

Knoglevæv hos børn

Mens man er barn og ung, opbygger kroppen mere knoglevæv end der nedbrydes. Derfor bliver knoglerne efterhånden større og stærkere. I puberteten vokser drenges knogler mere end pigers, derfor er mænds knogler generelt stærkere end kvinders.

Den mængde knogle, der opbygges, mens man er barn og ung, har betydning for, hvor stærke knoglerne er senere i livet. Det gælder derfor om at få opbygget mest muligt knoglevæv/knoglemasse for at undgå for lav knoglemasse senere i livet med heraf følgende risiko for brud.

 

Hormoner og knogletab

Både mænd og kvinders kønshormoner, testosteron og østrogen, har stor betydning for knoglevævet. De sørger nemlig for at regulere de knoglenedbrydende cellers aktivitet.

Når kvinder kommer i overgangsalder (menopause), falder dannelsen af kvindeligt kønshormon drastisk i løbet af kort tid. De knoglenedbrydende celler får derfor i en periode frit spil, og hos kvinder i overgangsalderen ses derfor ofte et stort knogletab. Hos nogle kvinder ser man et knogletab på helt op til 6-10% om året. En høj indtagelse af kalk og D-vitamin kan mindske dette.

 

Kalk er nødvendig for vedligeholdelse af normale knogler.