Læs de oftest stillede spørgsmål til UniKalk
Har du spørgsmål til UniKalk eller er du blot nysgerrige på at vide mere, så kan du se vores FAQ her.
Hvis ikke du kan finde netop det, som du skal bruge, så er du velkommen til at kontakte os her.
FAQ
Nogle siger, calciumcitrat er den bedste kilde til kalk, andre siger calciumcarbonat. Hvad skal jeg vælge?
I UniKalk-serien har vi hovedsageligt tabletter med calciumcarbonat. Vi har dog en enkelt variant, nemlig UniKalk Citrat, som er med calciumcitrat som kalkkilde. Vi anbefaler især Unikalk Citrat til personer, som har nedsat mavesyresekretion, da calciumcitrat er mindre afhængig af mavesyre for at blive optaget.
Ved Unikalk Citrat skal du være opmærksom på, at du skal indtage flere tabletter for at opnå den samme mængde calcium og D-vitamin som ved indtagelse af vores andre UniKalk-varianter. Der er flere faktorer, som påvirker optagelsen af calcium, eks. tilstedeværelsen af syre, som man får igennem mad. Derudover er der også stor forskel i antal tabletter, man bør tage for at få samme mængde calcium ved henholdsvis citrat og carbonat.
Skal jeg tage noget sammen med kalk for bedre at optage det?
D-vitamin stimulerer absorptionen af calcium. D-vitamin bidrager nemlig til en normal optagelse af calcium og fosfor og vedligehold af en normal calciumkoncentration i blodet. Det er derfor en god ide at indtage D-vitamin samtidig med calcium. I de fleste af vores UniKalk-varianter er der også D-vitamin i ud over selvfølgelig calcium.
Må tabletterne opbevares i en ugedosis-holder eller anden beholder andet end Unikalkbøtten?
Så længe du holder UniKalk-tabletterne uden for direkte sollys og ikke over 25 grader i et tørt miljø, er det ok at have tabletterne liggende i en ugedosis-holder henover ugen eller evt. 14 dage. Det kræver selvfølgelig, at holdbarhedsdato, der står på bøtten, ikke er overskredet.
Indeholder UniKalk nogle allergener eller gelatine?
UniKalk indeholder ikke gluten, laktose, mælkeprotein eller gelatine og kan derfor bruges af de fleste. Det gælder også personer, der er laktose-intolerante eller lider af mælkeallergier. UniKalk Basic kan tilmed tages af vegetarer og veganere, da denne variant ikke indeholder animalske ingredienser.
Indeholder UniKalk animalske ingredienser?
D-vitaminen i alle UniKalk varianter er udvundet af fedtet fra fåreuld. I UniKalk Basic er der dog ingen animalske ingredienser. Denne variant kan derfor tages af veganere.
Hvordan skal jeg dosere de 2 tabletter om dagen?
Hvis du indtager mere end 1 tablet UniKalk, er optagelsen bedst, hvis du fordeler de 2 tabletter over dagen og tager dem i forbindelse med et måltid. Du bør dog ikke være bange for, at du har indtaget tabletterne på den forkerte måde, hvis du tager dem begge på én gang. Det skader ikke. Det er vigtigere, at du får de 2 tabletter dagligt, end hvordan de fordeles på dagen.
Hvordan ser Unikalk ® tabletterne ud?
UniKalk ® findes både som synkevenlig tablet, der er glat på overfladen og kan deles på midten og som tyggetablet med frisk citrussmag til voksne og jordbær-/hindbærsmag til børn. UniKalk ® Overgangsalder har en unik og særlig synkevenlig form, vi kalder “den perfekte tablet”. UniKalk ® tabletterne er præget med logo, så de er let genkendelige for alle.
Hvis jeg er i blodfortyndende behandling, hvordan skal jeg så forholde mig til Unikalk Forte K2, hvor der er K-vitamin i?
Du bør altid, hvis du er i medicinsk behandling, konsultere din læge i forhold til, om du kan indtage UniKalk – eller en hvilken som helst anden form for kosttilskud. Dette er for, at de kan rådgive dig i henhold til din medicin og den betydning, det kan have, hvis du tager kosttilskud samtidig.
Hvor eget D-vitamin har man brug for?
Ifølge de officielle anbefalinger (NNR 2012) bør du dagligt få 10 µg D vitamin via kosten. De bedste kilder til D vitamin er solen og fede fisk. Det kan dog være svært at opnå D vitamin via solen i de mørke og lange vintermåneder herhjemme.
Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at alle voksne og børn fra 4 år tager et tilskud af 5-10 μg D-vitamin i vinterhalvåret (oktober-april). Gravide, børn og voksne med mørk hud, børn og voksne, som bærer en tildækkende påklædning om sommeren, og personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys, anbefales at tage et tilskud af 10 µg D-vitamin dagligt hele året rundt. Dette kan du fx få med en tablet Unikalk® Silver. Er du over 70 år, anbefales det, at du tager et tilskud af 20 µg D-vitamin dagligt hele året (Kilde: Fødevarestyrelsen).
Hvilken betydning har den nye kosttilskudslovgivning for UniKalk®?
Vi har ændret i mængderne af udvalgte vitaminer og mineraler i nogle af vores produkter. Dette har vi gjort, fordi kosttilskudslovgivningen er ændret, og herunder grænserne for mængden af nogle af disse vitaminer og mineraler. I UniKalk® serien betyder det helt konkret, at indholdet i Magnesium i UniKalk® Extra(3 tabl.) før var 450 mg – nu er den 233 mg.
Samtidig er RI-(referenceindtag)værdierne ligeledes ændret på produkterne til børn. Dette skyldes at Fødevarestyrelsen fremadrettet ikke længere bruger RI-betegnelsen for børn, hvorfor man nu skal oplyse de samme værdier som for voksne. Årsagen til RI-værdierne for børn nu bliver fjernet er, at ny forskning på området har vist, at disse værdier ikke længere kan anses som dækkende. I resten af EU-landene har der desuden altid kun været RI-værdier gældende for voksne, så også af den grund ophæver Fødevarestyrelsen RI-værdierne for børn.
RI er ikke en anbefaling eller et mål for en vis mængde af vitaminer eller mineraler, der skal indtages pr. dag, men er en slags gennemsnitsbetragtning af det behov for vitaminer og mineraler, som voksne har. RI-værdier på vores kosttilskud angiver, hvor stor en procentdel af næringsstoffer du får ved at tage kosttilskuddet i forhold til RI værdien.
Hvad er magnesium godt for?
Magnesium er et mineral, som bidrager til et normalt energistofskifte, nervesystemets normale funktion og normal muskelfunktion. Desuden bidrager magnesium til at opretholde normale knogler og tænder samt bidrager til at reducere træthed og udmattelse.
Leder du efter et kalktilskud, der også indeholder magnesium, kan du prøve UniKalk® Extra
Er du i tvivl om du får tilstrækkeligt D-vitamin?
Hvis du er i tvivl om du mangler D vitamin, kan du hos din læge få oplyst dit D vitamin niveau via en blodprøve. Hvis det viser sig, at du har brug for mere D vitamin, kan din læge ligeledes hjælpe dig med at vurdere hvilken Unikalk variant, der passer til dit behov da Unikalk har flere forskellige varianter med D vitamin. Se også hele sortimentet her. Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn fra 4 år tager et tilskud af 5-10 µg D-vitamin i vinterhalvåret (oktober-april) (Kilde: Fødevarestyrelsen).
Er der øget risiko for blodpropper ved indtagelse af kalktabletter?
UniKalk lever op til de lovgivningsmæssige krav, der gælder for kosttilskud. Det betyder bl.a. at de calciumkilder, vi anvender, er godkendt af EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedskomite) og dermed vurderet velegnede for kroppens organisme i forhold til optagelse og udnyttelse. Kosttilskud har til hensigt at supplere kosten, hvis man ikke får tilstrækkeligt næringsstoffer gennem sin mad således, at det anbefalede indtag opnås. Der er derfor ingen grund til at være bekymret for at få blodpropper, fordi man supplerer sin kost med kalktilskud. Vi kan oplyse, at de nordiske næringsstofsanbefalinger anbefaler voksne kvinder og mænd at indtage 800 mg kalk via kosten, og Sundhedsstyrelsen anbefaler alle over 70 år til at tage et kalktilskud på 800-1000 mg i kombination med 20 mcg D-vitamin.
Sådan åbnes og lukkes emballagen
Vi oplever, at vores forbrugere kan have problemer med at åbne og lukke vores Unikalk-bøtter. Se hvordan i videoen her!
UniKalk - et bredt sortiment
UniKalk ® har et bredt sortiment, der dækker ethvert behov for kalk og er resultatet af gode råvarer af høj kvalitet.
Bliv klogere på UniKalk herLæs vores artikler
Kalk er nødvendig for knoglerne. Du kan selv spille en aktiv rolle, når det gælder din knoglesundhed.
Læs mere om kalk herTest dit kalkindtag
Tag testen og se om du har en knoglevenlig livsstil. Her kan du få en god ide om, hvordan dit indtag af kalk, D- og K-vitamin er.
Tag testen her