UniKalk Silver 4-3
Forte 4-3

Ny emballage – samme gode indhold

Vi har fået ny emballage, men heldigvis er det det samme gode indhold, som du kender det.

UniKalk i bøtter bestående af 48 % genbrugsplast

Vi har opdateret emballagen, og det betyder, at indpakningen er ny. Vi har droppet papæsken, og der indgår nu genbrugsplast i de nye firkantede bøtter.

Bøtter

Bøtterne er lavet af en blanding af genanvendt og konventionelt plast, hvor genbrugsplasten udgør 48% af bøtten, og bøtterne kan naturligvis genanvendes.

Etiket

Etiketter fremstilles af plastik fra fornybare ressourcer. Fornybare ressourcer er naturressourcer, der til stadighed kan dannes på ny, i modsætning til de ikke-fornybare ressourcer (fossile brændstoffer som olie og naturgas).

Mere specifikt fremstilles etiketterne af et træbaseret restprodukt (råolie), der opstår ved fremstilling af papir. Denne olie anvendes til plastikfremstilling via et certificeret massebalance-princip.

Massebalance-princippet betyder i praksis, at der på fabrikken produceres plastik ud fra både fornybar og ikke-fornybart materiale. Man kan derfor ikke sige præcis hvor meget plast fra fornybart materiale, der er i et enkelt produkt. Men det kan garanteres, at der er produceret den mængde plast af fornybart materiale, som der anvendes til vores etiketter.

Låg

Lågene er på nuværende tidspunkt af konventionel plastik, men vi arbejder på, at lågene på de firkantede bøtter på sigt også skal produceres af plast fra fornybare ressourcer.

Husk at sortere som plastaffald

Hele emballagen – alt fra låg, bøtte og etiket – er genanvendeligt. Det har den betydning at hele emballagen kan genanvendes og opstå som nyt materiale, hvis den blot sorteres korrekt.

Husk derfor at smide bøtten i containeren med plastaffald og det samme med røret for brusetabletterne.

Ny emballage - sådan åbner du låget