5 knoglesunde motionstip
Som med stort set alt andet, der har med sundhed at gøre, spiller motion en væsentlig rolle, når det kommer til dine knoglers sundhed og styrke. Men når du vil træne på en måde, der gavner knoglerne, er det ikke ligegyldigt, hvordan du træner.
De bedste motionsformer til at påvirke knoglerne positivt er øvelser, som involverer stødpåvirkning af skelettet kombineret med styrketræning.
5 knoglesunde motionstip
Træn dig til et stærkt skelet og sunde knogler
Når du dyrker motion og styrketræning, stimuleres dine knogler til vækst, fordi musklerne river i knoglen.
Træning med vægte og træning, der involverer hop og løb, er derfor bl.a. gode, knoglesunde træningsformer.
Læs med her, og bliv klogere på, hvordan du med fem motionstip bedst sammensætter din træning til fordel for dine knogler.
1. Du kan træne med din egen vægt
At træne vægte er helt ideelt for dine knogler, ligesom træning med modstand er det. Vægten og modstanden stimulerer nemlig dine knoglers vækst og virker dermed knogleopbyggende.
Hvis du ikke er til vægtløftning, kan du i stedet sørge for andet motion, hvor du i hvert fald bærer din egen vægt. Dette gør du, når du løber, hopper, danser, dyrker yoga, laver armbøjninger, træner med elastik om benene osv.
Det gør nemlig ikke dine knogler ret meget stærkere, hvis cyklen eller vandet bærer dig. Det gælder også, hvis du fx foretrækker svømning eller cykling som motionsform.
Cykling og svømning er også sundt, men det er bare ikke den bedste motionsform, når du vil fokusere på din knoglesundhed.
2. Stå op, så meget du kan i løbet af dagen
Sofasport er dine knoglers værste fjende. Igen handler det om, at vores knogler har brug for at skulle bære vores egen vægt.
Så når du sidder foran fjernsynet efter en lang dag, så se, om ikke du kan rejse dig op jævnligt og lige lave et par knæbøjninger eller et par hop på stedet.
Har du kontorarbejde og har du et hæve-sænkebord, så sørg for at stå op flere gange om dagen og gerne af så lang tid ad gangen som muligt. Så bærer du og ikke din kontorstol nemlig din vægt, så du faktisk træner dine knogler, mens du får klaret dagens arbejde.
3. Hop dig til stærke knogler
Når der hoppes, sendes stød op igennem dine knogler, og det stimulerer knoglerne og har en positiv effekt på din knogletæthed. Så find gerne jævnligt dit sjippetov frem.
Sjipning er meget brugt af boksere, dels fordi de har brug for stærke knogler, der kan klare alle de slag, de udsættes for, men også fordi sjipning er enormt effektivt i forhold til konditionstræning. Men du kan også hoppe på andre måder.
Englehop, burpees, jump squat mv. er alle gode øvelser for dine knogler, og så træner du samtidig din balance.
4. Gå til, og sæt power på dine gåture
Gåture er rigtig gode for dine knogler, og jo hurtigere du går, jo bedre. Når du øger det tempo, du går i, sætter du nemlig foden hårdere i underlaget. Det betyder, at stødene op igennem din krop og dermed dit skelet bliver større, og det gavner dine knoglers vækst, styrke og sundhed.
Stavgang med aktiv brug af stavene eller en gåtur med vægte i enten hænder eller omkring benene er særligt gavnlig motion for dine knogler.
Det gode ved en gåtur er, at du kan kombinere det med en god snak med en, du inviterer med. Men husk at advare om, at det ikke er en stille slentretur, I skal ud på.
5. Supplér den knoglevenlige motion med calcium og D-vitamin
Motion kan ikke gøre det alene. Dine knogler har også brug for både kalk og D-vitamin for at holde sig sunde.
Calcium og D-vitamin bidrager nemlig til at vedligeholde normale knogler og D-vitamin fremmer også optagelsen af calcium i fordøjelseskanalen. Uanset om det er gennem kosten eller via et kosttilskud.
Vælger du derfor et kalktilskud som supplement til din knoglevenlige kost og livsstil, så gå efter et kosttilskud, der både indeholder kalk og D-vitamin.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn fra 4 år tager et tilskud af 5-10 µg D-vitamin i vinterhalvåret (oktober-april) (Kilde: Fødevarestyrelsen).
Får du derimod D-vitamin fra et andet kosttilskud eller i rigelige mængder via den mad, du spiser, kan du med fordel tage UniKalk Basic, som ikke indeholder D-vitamin.
Find din favorit blandt UniKalks kalktilskud inkl. D-vitamin lige her.