Gode råd

Knoglerne skal holde hele livet. Undersøgelser viser, at en livsstil med sund kost og motion i barndommen danner grundlag for at fortsætte den sunde livsstil resten af livet. Kostens indhold af kalk og D-vitamin samt motion er i fokus i en knoglevenlig livsstil. Jo tidligere den starter jo bedre – men det er aldrig for sent.

Inaktivitet fører til en hurtig afkalkning af knoglerne, og omvendt er fysisk aktivitet (særligt vægtbærende) et af de kraftigste stimuli for knogleopbygning. Tænk bare på en astronaut, som mister ca. 2% af sin knoglemasse om måneden fordi de er i vægtløs tilstand.

Arvelige faktorer, daglig kalkindtagelse, fysisk aktivitet, aldring og bestemte typer medicin (f.eks. binyrebarkhormon) er faktorer, der alle har betydning for, hvor meget knoglemasse man mister. Man kan således selv spille en meget aktiv rolle, når det handler om at bevare sin knoglemasse bedst muligt.

Sådan passer du på dine knogler

Sørg for at indtage mælk eller mælkeprodukter, der tilfører kroppen kalk
Dyrk regelmæssig motion
Spis fede fisk, der tilfører kroppen D-vitamin
Sørg for at få sollys, der hjælper huden til selv at danne D-vitamin

 

Hvis du hører til dem, der har svært ved at huske din UniKalk®, så er du langt fra alene

For mange virker det bedst at placere dåsen med UniKalk® et sted, hvor man bliver mindet om at tage den – det kan eksempelvis være ved kaffemaskinen eller ved sengen. For andre virker det bedst at tage UniKalk® i forbindelse med en fast, daglig begivenhed som et måltid, ved sengetid eller ved tandbørsten.

Apoteket har også en SMS-service, hvor man får en SMS, der minder om at tage tabletterne. Den kan du læse mere om på hjemmesiden www.apoteket.dk, men ellers er man altid velkommen til at kigge forbi apoteket til en snak.